Hvor meget tilsat sukker spiser du?

Vi har brug for sukker! Ikke kun som brændstof til vores hjerne, men også til vores muskelarbejde.

Det, vi skal være opmærksomme på, er at det sukker, vi indtager helst skal være en naturlig bestanddel af den fødevare, vi spiser. Dvs. det sukker som f.eks. forekommer i mælk, frugt og grøntsager, da det er gode kilder til vitaminer og mineraler.

sukker1

Det der er blevet et stort problem for mange i dag, er alt det tilsatte sukker, som forekommer i slik, kager, sodavand, morgenmadsprodukter og lignende. Og det udgør desværre en stor del af vores kost i dag.

Vi har ikke brug for tilsat sukker. Og det er ikke med til at gøre noget godt for os. Det indeholder hverken vitaminer eller mineraler. Det eneste det tilfører os, er tomme kalorier.

Vi kan derfor med stor fordel udelukke alt det tilsatte sukker og derved spare en del på kalorieindtaget.

Prøv f.eks. den næste uges tid at føre kostdagbog, hvor du skriver alt ned, som du spiser og drikker. Herefter sætter du en rød ring rundt om alt det, du har spist og drukket, som er tilsat sukker. Altså det som ikke er naturligt forekommende i din kost.

Hvordan ser det ud?

Er du overrasket?

Hvis der er noget at komme efter, har du allerede her mulighed for at nedsætte dit kalorieindtag, hvis du fremover udelukker tilsat sukker mest muligt. Og det vil være en stor fordel, hvis du har brug for at tabe dig.

Derudover kan det give plads til andre fødevarer, som f.eks. frugt og grøntsager. Og det vil gavne dig meget mere på den lange bane.

Prøv derefter at føre kostdagbog en uge mere, hvor du bevidst udelukker alt tilsat sukker, så vidt det er muligt. Igen skal du sætte en rød ring rundt om det, som alligevel er tilsat sukker.

Hvordan ser det så ud?

Kan du se forskel?

Det handler om, at vi er bevidste om, hvad det er vi putter i munden. For det er, når vi er bevidste omkring det vi spiser og drikker, at vi tager de gode valg. Og vi har et valg. Hvad vælger du?

Rigtig god fornøjelse!

 

Foto: Suat Eman

 
 

Kom igang med en sundere livsstil allerede i dag - helt gratis

Tilmeld dig herunder og få din velkomstgave:

Kostkombinering - Nordiske Næringsstofanbefalinger (PDF)

+ mit nyhedsbrev:

Fornavn
Emailadresse
 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *